Efter næsten 4 år med fokus på det jyske og fynske kan vi nu med glæde meddele, at vi endelig opretter netværksgrupper på Sjælland. Det er heldigvis grundet en konkret efterspørgsel, at vi mener at det er på tide at suse over Storebælt. Helt konkret starter vi et struktureret erhvervsnetværk op i samarbejde med Virum-Sorgenfri Håndboldklub. Et samarbejde som vi ser meget frem til og vi vil gøre alt for at skabe et netværk med enormt udbytte for medlemmerne. Derfor er vi også lykkelige over, at vi kan annoncere, at vi har fundet den helt rigtige mand til at drive netværket.

Vi har nemlig fået tilgang af Morten P. Kirkegaard, som fremadrettet vil fungere som netværksleder i de sjællandske grupper. Morten har arbejdet professionelt med netværk, siden han var 25 år, og har derigennem mange års erfaring indenfor området. Herudover arbejder Morten som konsulent indenfor UC og Tele industrien til enterprise kunder i både den private og offentlige sektor. Til daglig bor Morten på Frederiksberg med sin hustru og lille datter. 

Netværket i Virum starter op med et informationsmøde d. 5. april, hvor vi vil fortælle mere om konceptet. Såfremt du har lyst til at høre mere, kan Morten kontaktes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 29 29 29 31.